Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ankestyrelsen i Aalborg og København søger jurister til arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsen



Ejeren i virksomheden stiller sig op på et bord til julefrokosten for at holde tale. Han falder ned og lander på sit dårlige ben. Smerterne går ikke væk, og han kæmper med at kunne gå på benet. Skal det anerkendes som en arbejdsskade?
Kunne du tænke dig en arbejdsdag, hvor du træffer afgørelser om problemstillinger som denne? Så har vi lige nu ledige stillinger på vores arbejdsskadeområde.

Arbejdsskadeområdet i Ankestyrelsen
I arbejdsskadekontorerne behandler vi sager inden for arbejdsskadesikringsloven.

Vi har tre arbejdsskadekontorer i Ankestyrelsen, ét i København og to i Aalborg. De behandler sager om anerkendelse af ulykker, erhvervssygdomme samt udmåling af varigt mén og tab af erhvervsevne. En del af sagerne indbringes for retten, når parterne stævner os, og du kan få mulighed for at møde i retten og føre sagen.

I arbejdsskadekontorerne får du rig mulighed for sparring med dine kollegaer, og vores lægekonsulenter bistår i forhold til lægelige spørgsmål. Du vil også få mulighed for at forelægge sager på møder med beskikkede medlemmer (lægdommere) eller skrive principmeddelelser, der anviser praksis på arbejdsskadeområdet.

Selvstændige opgaver, god fleksibilitet og faglig udvikling
Som jurist hos os vil din hovedopgave bestå i selvstændigt at træffe afgørelser i sager, som kan have stor betydning for den enkelte borger og for praksis på området. Det betyder en arbejdsdag med et stort ansvar. Samtidig giver det god fleksibilitet og mulighed for, at du kan tilrettelægge dit arbejde, så det passer godt ind i dit liv i øvrigt. Med udgangspunkt i opgaveløsningen tilbyder vi fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder flekstid for fuldmægtige og mulighed for at aftale hjemmearbejde i op til 2 dage ugentligt.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab på mere end 350 jurister, der hjælper dig med grundig indføring i vores faglige områder og med løbende sparring, så du hurtigt bliver kompetent til selv at træffe afgørelse. Udover dygtige og hjælpsomme kolleger får du hos os en chef, der selv har en høj juridisk faglighed, og som kan give dig konkret feedback og sparring.

Hør fra vores medarbejdere, hvad de i øvrigt siger om at arbejde i Ankestyrelsen her:

  • Mød en medarbejder — Ankestyrelsen (ast.dk)

Dine muligheder i Ankestyrelsen
Børn, pensioner, arbejdsskader, beskæftigelse, støtte til ældre, enlige og personer med handicap - og mere til; Ankestyrelsens sagsområder dækker bredt, og vi gør en forskel for mennesker i en situation, hvor de har brug for hjælp og støtte.

Når du har opnået kompetencer til at træffe afgørelser inden for et sagsområde, får du mulighed for at prøve kræfter med mange andre typer opgaver, fx vejledning og undervisning, bidrag til høringssvar om lovforslag, § 20 spørgsmål, og ikke mindst at forberede og skrive principmeddelelser, der sætter retning for lovfortolkning og praksis på vores faglige områder.

Vores mange sagsområder og mobilitetsordning for fuldmægtige betyder, at du opbygger en bred juridisk faglighed og ekspertise på centrale velfærdsområder og på forvaltningsretten. Læs mere om mobilitetsordningen og karrierevejene i Ankestyrelsen her:

  • Din karriere — Ankestyrelsen (ast.dk)

Vil du være vores kollega?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning senest den 26. maj 2024. Vedhæft desuden cv og eksamensbevis med karakterer fra både bachelor- og kandidatuddannelse. Har du andre relevante dokumenter, er du velkommen til også at vedhæfte dem.

Du skal søge via linket her på siden. Rekrutteringsprocessen kan du læse mere om neden for.

Vi har brug for, at du har

  • overblik og evnen til at finde kernen i en sag – også når den er på 1000 sider
  • styr på din juridiske metode og forvaltningsretten, så du kan skære en sag til med blik for kvalitet og effektivitet
  • en skarp pen, så du kan skrive klare og præcise afgørelser, som borgere og førsteinstanser forstår
  • lyst og evne til faglig sparring og generøst kollegaskab
  • mod på en stejl læringskurve og på at tage ansvar for din egen sagsportefølje og egne mål.

Rekrutteringsprocessen
Ankestyrelsen har adresser i København og Aalborg. Du vil i ansøgningsprocessen skulle tilkendegive, om du ønsker arbejdssted i Aalborg eller København.

Har du et særligt ønske om at begynde på tilsynsområdet, angiver du dette i ansøgningsskemaet. Har du ønske om nogle af vores andre områder, vil du kunne angive dette samme sted.

Du skal søge via linket her:

  • https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=179936&DepartmentId=6085&SkipAdvertisement=true

Når et centralt ansættelsesudvalg har gennemgået alle ansøgninger, kalder vi et udvalg af ansøgere til en første runde samtaler. Her vi vurderer det faglige match i forhold til opgaverne og matchet generelt i forhold til Ankestyrelsen.

På baggrund af første runde samtaler beslutter det centrale ansættelsesudvalg, hvilke ansøgere de vurderer er relevante at se til en anden samtale. På baggrund ansøgernes ønsker, kommer ansøgerne til samtale med chefen for det kontor, som de har ønsket. Her kan begge parter vurdere det personlige og specifikke faglige match.

Cheferne beslutter på den baggrund, hvem de ønsker at tilbyde ansættelse.

Praktiske oplysninger og ansættelsesvilkår
Vi forventer at holde første runde samtaler i uge 23 og anden runde i uge 24.

Vi ser gerne, at du kan begynde d. 1. september.

Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten. Er du færdiguddannet bliver du ansat som enten fuldmægtig eller konsulent afhængigt af dine kvalifikationer. Har du bestået din bachelor, men ikke din kandidat endnu, kan du blive ansat som bachelor på deltid, indtil du har bestået din kandidat, hvor du overgår til fuldmægtigansættelse.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.

Tilbyder vi dig stillingen, er det under forudsætning af, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til ankechef Mette Bygvraa Jønsson (København), 61 89 72 68, eller ankechef Kit Purkær Madsen (Aalborg), 33 41 12 00.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Afdeling:
Teglholmsgade 3, København SV

Lokation: Aalborg eller København

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ankestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3, 2450 København

Ankestyrelsen behandler blandt andet klager på social- og beskæftigelsesområdet. Vi behandler cirka 55.000 sager hvert år. Vi laver også undersøgelser og statistikker og er med til at sikre en ensartet sagsbehandling over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2562585//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT