Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ungerådgiver

Guldborgsund Kommune



En af vores dygtige kollegaer overgår til en anden stilling i afdelingen. Vi søger derfor en ny ungerådgiver til indsatsen for de 15 – 17-årige.

”Vi skal styrke borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber” sådan formuleres kerneopgaven i Guldborgsund Kommune.

Har du lyst til at arbejde ind i kerneopgaven og har du samtidig lyst til at udvikle dig i en travl og spændende stilling i en afdeling med en uformel tone og en høj faglighed og ansvarlighed i tilgangen til opgaveløsning – så er det dig vi søger.

Indsatsen for unge mellem 15–29 år er samlet i afdelingen Unge & Uddannelse under Center for Arbejdsmarked og indgår i et forpligtende tværfagligt samarbejde med Center for Børn og Læring omkring den kommunale ungeindsats (KUI).

En del af afdelingen varetager opgaven for de 18 – 29-årige, der modtager midlertidig forsørgelse og/eller støtte i henhold til Serviceloven. Den anden del af afdelingen varetager indsatsen for de unge i aldersgruppen 15-17 år og efterværn/ungestøtte i henhold til Barnets Lov/Serviceloven. Begge indsatsområder er placeret uden for kommunens rådhus, og er fysisk opdelt på to adresser. Unge & Uddannelse består samlet set af 58 engagerede medarbejdere.

Den ledige stilling er som ungerådgiver i det team, der varetager myndighedsarbejdet for aldersgruppen 15-17 år. Stillingen er på 32 timer ugentligt.

Du vil indgå i et team med 15 ungerådgivere, herunder 3 ungerådgiver der varetager indsatsen for de 18 – 22-årige (ungestøtte) og 2 anbringelseskonsulenter. Herudover vil du ligeledes have tæt samarbejde med SSP/SSP+, administrative medarbejdere, ungekonsulenter og visitatorer.

Vi arbejder med den unge i centrum og med et empowerment mindset, hvor den unges trivsel, uddannelse og selvstændiggørelse er vores fokus.

Der er en høj grad af ansvarlighed for målgruppen, hvor faglighed og økonomisk bevidsthed går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med tæt opfølgning og bruger barnets plan som et aktivt styringsredskab til at følge indsatserne.

Du skal trives med at arbejde på tværs af mange faggrupper både internt og eksternt. Du skal kunne trives med fælleskontor. Derudover forventes det at du vil kunne indgå i opgaveløsningen på tværs af fagområder ud fra en behovsbestemt betragtning.

Det er en forudsætning, at du har lyst til personlig kontakt med mange mennesker og er i stand til at ”oversætte” lovgivningen til de unge, forældre og de samarbejdspartnere vi har med at gøre.

Du skal varetage følgende opgaver:

  • Rådgivning og vejledning af unge i alderen 15-17 år og deres forældre.
  • Behandling af underretninger, 24 timers vurdering og partshøringer.
  • Udfærdigelse af screeninger, afdækning og børnefaglige undersøgelser.
  • Deltagelse i afhøringer og retsmøder.
  • Samarbejde med, indstillinger og behandling af sager i ungdomskriminalitetsnævnet.
  • Iværksættelse og opfølgning af indsatser.
  • Iværksættelse og opfølgning af anbringelser.
  • Udarbejdelse og opfølgning på barnets plan.
  • Koordinering og tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt.
  • Indgå i ad hoc arbejdsgrupper.

Vi forventer:

  • Uddannet socialformidler eller socialrådgiver.
  • Har erfaring inden for børn og ungeområdet.
  • Har modenhed, styrke og robusthed til at indgå i svære sociale problemstillinger.
  • Er positiv og lægger vægt på at bidrage til god trivsel og et godt arbejdsklima.
  • Selvstændigt kan strukturere og prioritere i arbejdsopgaverne.
  • Har evnen til at skabe en åben og fordomsfri dialog med de unge, forældre og samarbejdspartnere.
  • Kan indgå i tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt.
  • Har kendskab til brug af IT på brugerniveau og flair for det administrative arbejde.
  • Har kendskab til ICS og DUBU.
  • Du har kørekort til bil og er villig til, ved behov, at anvende egen bil.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job i en afdeling i kontinuerlig udvikling.
  • Faglig kollegial sparring fra dygtige og engagerede kollegaer.
  • Mulighed for at påvirke tilrettelæggelsen af arbejdet.
  • Et stærkt og omsorgsfuldt kollegialt fællesskab.
  • Buddy i opstarten.
  • Supervision.
  • Flekstidsordning.
  • Mulighed for hjemmearbejde jf. afdelingsaftale.

Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jesper Edvardsen 25 18 08 48.

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.

Fastansættelse 32 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist: 24. maj 2024.

Samtaler forventes afholdt den 29. maj 2024.

Tiltrædelse: 1. juli 2024.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

Afdeling: Unge & Uddannelse

Ansøgningsfrist: 24 May 2024

Placering: Thorsensvej 11E, 4800, Nykøbing Falster

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Guldborgsund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Guldborgsund Kommune

Parkvej 37, 4800 Nykøbing F

Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2562184//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT